Craftivism Festival

Hokus pokus, upcycling og tøjspild i fokus!
Er du klar til at lære at trylle med tekstiler på farverige og fantastiske måder?
Glæd dig til det og meget mere på en kreativ og inspirerende dag, hvor vi sammen skaber rammerne for bæredygtigt tøjforbrug.

Program

🎉 Craftivism Festival 2024 - Hokus pokus, upcycling og tøjspild i fokus!

Klar til at lære at trylle med tekstiler på farverige og fantastiske måder? Så kom med til årets Craftivism Festival d. 4 maj i Kildevæld Kulturcenter fra 11-17.

🌟 Bekæmp Tøjspild

Deltag i sjove workshops, hvor du kan lære at reparere dit tøj eller give det et nyt twist. Gå i krea-mode eller genopfind din garderobe på en bæredygtig måde, når vi slår dørene op til fede upcycling workshops og et lækkert tøjbyttemarked.

🌿 Sanketur og Klimadrinks

Hvilke planter smager godt i en drink, og hvad for nogle kan du bruge til at indfarve dit tøj med? Det kan du lære, når vi tager ud og sanker i den lokale natur.

👠 Upcycled Modeshow

Indtag din plads langs catwalken, når 25 imponerende upcyclede designs lavet af kasserede STARK tekstiler bliver vist frem til modeshow. Du kan også stemme på din personlige favorit og være med, når vinderen bliver annonceret!

🍲 Vi slutter dagen af med fællesspisning om et langbord, og nyder en lækker plantebaseret ret i fællesskab - måske endda med lidt tilbehør vi har sanket til. Rundt om bordet kan dagen måske vendes, og vi kan dele gode læringer fra workshoppene og tips til et mere bæredygtigt (tøj)forbrug. Fællesspisningen koster 68 kr. for voksne og 45 kr. for børn under 12 år.


Køb din billet til fællesspisningen lige her:

https://billetto.dk/e/faellesspisning-til-craftivism-festival-grontsager-og-kikaerter-i-orientalsk-sauce-billetter-975783

Alt i alt kan du glæde dig til en kreativ og inspirerende dag, hvor vi sammen skaber rammerne for bæredygtigt tøjforbrug. Vi ses til Craftivism Festival 2024 🌟


Tak for støtten til


Nordea-Fonden i forbindelse med projektet 'Det VILDT grønne Kildevæld', et samarbejde mellem Miljøpunkt Østerbro, Kildevæld Kulturcenter og Re:wair
Østerbro Lokaludvalg
Tuborgfondets Drømmepulje

Tusind tak for støtten til at kunne afholde modeshow, workshops, tøjbyttemarkeder, mm

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C

2100 København Ø
Del med