Om Det Vilde Røde Hus

I sensommeren 2021 stod skulpturen Det Vilde Røde Hus klar til brug.

Sammen med lokale borgere, skoler og frivillige har Kultur Ø og Thomas Dambo hen over en uge bygget skulpturen Det Vilde Røde Hus i udelukkende genbrugsmaterialer.

Om Det Vilde Røde Hus

Skulpturen med navnet Det Vilde Røde Hus er en kunstnerisk fortolkning af et åbent, hyggeligt og imødekommende kolonihavehus. Dermed er skulpturen ikke blot inspirerende og flot at kigge på, men fungerer også som fysisk arena for grønne aktiviteter for lokalområdet, foreninger og skole.

Grøn inspiration

Det Vilde Røde Hus skal være et sted, hvor det grønne kan spire, inspirere og involvere store og små, private københavnerne og institutioner, organisationer og fællesskaber fra hele bydelen. Skulpturen er således et inspirerende lærings- og mødested for grønne fællesskaber og aktiviteter.

Den Røde Have 

Rundt om Det Vilde Røde Hus finder du Den Røde Have. Her skal der plantes blomsterløg, holdes skoleoplæg og der vil løbende være aktiviteter, der passer ind i havens størrelse og form. 

Lige ved Borgervængets genbrugsstation 

Skulpturen er bygget på et lille grønt område tæt ved Borgervængets genbrugsstation - huset lyser fint op i rød/gule farver. 

Kildevæld Kulturcenter er ansvarlig for skulpturen, men det er intentionen, at det er borgere, netværk, foreninger og lignende, der løbende er med til at udvikle Det Vilde Røde Hus.

Adresse

Det Vilde Røde Hus
Sibeliusgade 80
2100 København Ø

Genbrugskunstneren Thomas Dambo

Det er genbrugskunstneren Thomas Dambo, der sammen med Kultur Ø har igangsat byggeriet af Det Røde Vilde Hus. 

Thomas Dambo er kendt for sine trætrolde, der står i både Danmark og flere steder i udlandet. Dambo bygger sine trolde og andre skulpturer i udelukkende genbrugsmaterialer, og det gør sig også gældende for Det Vilde Røde Hus, der har fået genbrugsmaterialer fra blandt andet Borgervængets Genbrugsstation. 

Kontakt

Bydelskultur